• ✔ FRI FRAGT OVER 599,- i DK
  • ✔ 30 DAGES FULD RETURRET OG FRI RETUR
  • ✔ LYNHURTIG LEVERING

Spejdernes Lejr 2022

Information til Grupper og gruppeledere
Her på siden finder du information omkring 55Nords deltagelse på Spejdernes Lejr 2022 og hvordan KFUM-Spejdernes gruppeledere kan bruge os i forbindelse med forberedelserne frem mod den store lejr på Hedeland i sommeren 2022.

55Nord er vores allesammens butik, da den er ejet 50/50 af FDF og KFUM-Spejderne i Danmark. Du kan bruge os til mange ting frem mod Spejdernes Lejr og i det hele taget i det daglige spejderarbejde. Det fine ved det hele er, at du som gruppeleder støtter KFUM-Spejderne i Danmark, når du handler i vores butik. Vi er sat i verden for at hjælpe dig og for at hjælpe alle spejderne. Overskuddet i vores butik tilfalder nemlig ejerne og giver mulighed for at lave endnu mere godt børne- og ungdomsarbejde i KFUM-Spejderne.

 

Bestillings- og betalingsmuligheder
Alle almindelige småordrer på standardvarer og basissortiment købes på 55nord.dk eller i vores butik i Taulov. Betaling sker med kreditkort eller mobile pay. 

Har man ikke et kreditkort til gruppen, kan det være et stort privat udlæg at skulle foretage, når der skal bestilles telte mv. Derfor tilbyder vi i forbindelse med større ordrer over 3.000 kr inkl. moms, at der kan bestilles med bankoverførsel/fakturabetaling. Vi arbejder pt på en løsning, hvor det bliver muligt at vælge Bankoverførsel/fakturabetaling på bestillinger over 3.000 kr på vores webshop. Foreløbigt er løsningen, at du sender din bestilling til 55nord@55nord.dk. Så modtager du en ordrebekræftelse og efterfølgende en faktura til betaling sammen med dine varer. Vi informerer, når det nye setup er klar.

Specialbestillinger
Har du brug for en T-shirt med tryk, specialmærker eller andre ting, der ikke er standardvarer hos 55Nord, så vær ude i god tid. Brug vinteren på at få ideer og inspiration og send din forespørgsel afsted til 55nord@55nord.dk. Vi vil gøre alt for at få lov til at få ordren og hjælpe jer, men det er svært for os at nå, hvis alle bestillinger kommer i april-maj-juni 2022. Som udgangspunkt kan vi skaffe det meste, men det er altid lettere at skaffe det helt rigtige til en god pris, hvis vi har din forespørgsel i god tid. T-shirts med tryk eksempelvis gerne senest 6 uger før ønsket levering.

Bestilling af telte
Pg.a. Covid-19 og mangel/forsinkelse på råvarer ved vi, at der i 2022 vil blive prisstigninger på telte og andet friluftsgrej. Samme sommer er der i Danmark både FDFs landslejr, Spejderne Lejr, DGI Landsstævne og andre store idrætsbegivenheder og festivaler, hvor der skal bruges mange telte. Vi skal nok finde et telt til alle, men vil du være sikker på, at gruppen får præcis det telt med på Spejdernes Lejr, som I drømmer om, så overvej at bestille jeres telte allerede i 2021. Jo tættere vi kommer på sommeren 2022, jo mindre vil udvalget være. 

Send din forespørgsel/forudbestilling til 55nord@55nord.dk. Så kan vi reservere et eller flere telte til dig og sende dig en ordrebekræftelse, så du er sikret det ønskede telt. 

Mere information
Har du spørgsmål, forespørgsler eller behov for mere information om vores produkter eller services, så ring eller skriv til os. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe jer, så I får en historisk god lejr i 2022. 

Vi sidder klar på 55nord@55nord.dk og tlf. 70107676 og glæder os til at høre fra jer!

Din kurv(0)
Subtotal 0,00 DKK
  • American Express
  • Dankort
  • Diners Club
  • Discover
  • JCB
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Visa
  • Visa Electron