• ✔ FRI FRAGT OVER 599,- i DK
  • ✔ 30 DAGES FULD RETURRET OG FRI RETUR
  • ✔ LYNHURTIG LEVERING

Er du til salg og brænder du for spejderi og friluftsliv?

55Nord øger en frisk og kundefokuseret butiksassistent til butikken i Taulov og til salgsbussen, der kører land og rige rundt til lejre og events.

Din daglige gang får du i butikken i Taulov, hvor du rådgiver kunderne om valg af friluftsbukser og hvordan man bager brød i en bålgryde. Når butikken ikke er åben, deltager du i planlægning af den næste bustur eller langer lejrgrej over disken på lejre og til events.

Er du spejder eller FDFer, vil du her få en fed mulighed for at leve af din hobby og interesse. Er du bare almindeligt friluftsinteresseret, er du også velkommen til at søge jobbet. Du skal have lyst til at komme op af hængekøjen og give den en skalle, være åben, fleksibel og have et knivskarpt kundefokus. Vi har nemlig Danmarks mest engagerede kunder - du skal være lige så engageret! Vi kvitterer til gengæld med et job, der giver mening og hvor du er med til at gøre en forskel for børn og unge.  

Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave er rådgivning og salg i butikken, i salgsbussen og i cirkusteltet på spejderlejre og til andre events. Du er dog ikke for fin til at give en hjælpende hånd med alt fra kundeservice, markedsføring, pakkeopgaver og hvor der ellers lige er brug for hjælp, når det går stærkt.

Lige nu er planlægning af FDFs landslejr 2022 og Spejdernes Lejr 2022 under planlægning. Dette arbejde, samt deltagelse i lejrene, bliver du også en vigtig del af.

Stillingen er en fuldtidsstilling med udgangspunkt i en arbejdstid på 37 timer pr uge, der primært ligger i dagstimerne, men du skal være indstillet på en fleksibel arbejdstid. I travle perioder og ved deltagelse i lejre og events vil der også være weekend og aftenarbejde.

Vi forventer af dig
Du brænder for at yde fantastisk kundeservice, når og hvor kunderne har behov for det. Du har en naturlig interessere i, og gerne viden om, produkter til godt friluftsliv. Du elsker salg og trives med blæksprutteopgaver og fleksible arbejdstider. Du er selvstændig, en ansvarlig vindertype og har høj energi og lyst til at lykkes i jobbet.  

Hos os får du

55Nord er en kreativ arbejdsplads med fede produkter og sunde værdier. Vi er ca. 12 hjælpsomme, sjove og søde kollegaer, der sammen driver en omnichannnelvirksomhed med webshop, fysisk butik, salgsbus og cirkustelte på de store lejre. Her er ikke lang vej fra beslutning til handling og du har mulighed for at prøve dine gode ideer af i praksis. Vi er ejet af FDF og KFUM-Spejderne, som giver os adgang til 55.000 kernekunder over hele landet.

Du får ordnede ansættelsesvilkår, fast løn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgning og ansøgningssfrist
Send din ansøgning og CV til direktør Jesper Christiansen på jc@55nord.dk hurtigst muligt. Har du spørgsmål, kan du også ringe direkte til Jesper på tlf. 24806660. Vi indkalder løbende til samtale og håber, at du allerede kan starte 1/8-2021. Vi venter dog gerne på den helt rette, så kan du først starte 1/9, så send gerne din ansøgning alligevel.

 

Din kurv(0)
Subtotal 0,00 DKK
  • American Express
  • Dankort
  • Diners Club
  • Discover
  • JCB
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Visa
  • Visa Electron