• ✔ FRI FRAGT OVER 599,- i DK
  • ✔ 30 DAGES FULD RETURRET
  • ✔ LYNHURTIG LEVERING
Sådan vælger du de rigtige Fjällräven bukser

Sådan vælger du de rigtige Fjällräven bukser

Når du skal vælge et par Fjällräven bukser, er der rigtig meget at tage højde for. Derfor har vi sammensat en lille guide, som kan hjælpe dig med at vælge det par, som passer bedst til dig, din krop og dine behov.

G-1000, hvad er det?

G-1000 er den type stof, mange af Fjällrävens bukser hovedsageligt er lavet i. Det  er en meget slidstærk type stof, og der skal derfor rigtig meget til, før der går hul på stoffet. Tilmed er mange af bukserne også forstærket med et ekstra lag eller G-1000 HD (Heavy Duty) på de mest udsatte steder som knæ og bag. 

G-1000 stoffet kommer i forskellige udgaver, som alle er udviklet til hver deres formål. Den originale er robust og slidstærk. Tilmed findes der G-1000 Silent, som er er en børstet udgave som derfor ikke ”knitrer” på sammen måde når man har dem på. De er velegnede til jagt. Derudover findes G-1000 Lite og G-1000 Air. Lite er en tynd udgave, som derfor egner sig godt til sommermånederne, hvor du stadig kan have lange bukser på uden at få det for varmt. Air-udgaven er tyndere igen, og egner sig derfor bedst til brug når det er rigtig varmt, eller hvis du skal på en aktiv ferie.

 

Hvilken familie skal jeg vælge?

Fjällräven har rigtig mange modeller, som alle kan noget forskelligt, og derfor kan det være virkelig svært at finde ud af, hvad der passer ti lige netop dig. Som udgangspunkt er alle Fjällrävens bukser inddelt i familier, som er særligt udviklet til forskellige aktiviteter.

En rigtig god trekking-buks til de korte eller lange vandreture er Vidda Pro eller Keb, som begge er meget slidstærke og funktionelle, uden at gå på kompromis med komforten. Særligt med Keb-familien er du sikret fuld bevægelighed, da dele af buksen er i strækbart materiale. Også Abisko, Kaipak eller Travellers er meget velegnede til trekking. Abisko og Kaipak er særligt udviklet til skiftende klima, hvor Travellers er udviklet til varmt klima.

Hvis du derimod ”bare” leder efter en outdoor-buks er Karl(a) eller Nils/Nikka et oplagt valg. De er ikke helt så tekniske, men stadig slidstærke og komfortable, så du roligt kan bruge dem til dine outdooraktiviteter. Også Gaiter og Barrents Pro er meget velegnede outdoorbusker, da de er udviklt med ekstra fokus på en meget slidstærk buks, som kan holde til det meste.

Dermed ikke sagt, at det er håbløst at tage på vandretur i f.eks. et par Nils/Nikka-bukser, eller lave outdoor-aktiviteter i en Keb-model. Det kan man sagtens, da kvaliteten er god i alle Fjällrävens bukser. De enkelte modeller er dog udviklet særligt til specifikke funktioner, og det er der du får mest ud af bukserne.

 

Curved, Regular, Short, Long eller Raw?

Fjällrävens modeller er selvfølgelig inddelt i herre- og damebukser, hvor alle familierne findes i begge kategorier. Yderligere har de enkelte typer bukser forskellige modeller, som skal sikre at pasformen passer til din kropsbygning.

Som udgangspunkt er damemodellerne tilpasset kvindekroppen, og har derfor typisk en smule højere talje bagpå, og lommerne er placeret lidt anderledes. Buksebenene vil typisk også være en smule mere formsyede. Vælger du en Curved-model, er der taget særligt højde for at tilpasse buksen til de kvindelige former. Curved giver buksen en højere talje, som er asymmetrisk og højest i ryggen. Der er også lavet ekstra plads omkring hofter og lår, så man er sikker på at have fuld bevægelsesfrihed.

Regular, Short og Long er betegnelser for længden på bukserne. Typisk er Short-modeller 5 cm kortere end Regular, og Long er typisk 5 cm længere. Short-modeller er dog forbeholdt damemodeller, og Long er forbeholdt herremodeller. Til gengæld kommer nogle af Fjällrävens modeller i Raw længde, både til damer og til herre. En bukst med Raw længde er ikke afsluttet i bunden af buksebenet, og den er derfor nem selv at lægge op til den længde der passer til dig. Andre typer, som Keb eller Vidda Pro, er afsluttet med stropjusteringer så de kan spændes til omkring anklen.

 

Imprægnering med Greenland Wax

Når du så har valgt det helt rigtige par bukser til dit behov, kan det være en fordel at give dem en gang imprægnering. Fjällräven har udviklet en særlig form for imprægnering til deres G-1000 stoftyper, som de kalder Greenland Wax. Imprægneringen forøger vandtætheden i bukserne, og du kan dermed få et par bukser, som godt kan holde en byge ude. Imprægneringen kommer som en blok, hvor man skal gnide produktet på stoffet. Det betyder at Greenland Wax er mere miljøvenligt end meget andet imprægnering.

Fremgangsmåde til imprægnering med Greenland Wax:

  1. Gnid blokken med Greenland Wax langs stoffet i lange linjer. På den måde får du nemmere et jævnt lag over hele buksen.
  2. Smelt voksen ved hjælp af et strygejern (indstillet på lav/medium varme, og uden damp), husk at rengøre strygejernet efter brug. Du kan også bruge en hårtørrer. Greenland Wax smelter mellem 55-60ᵒ
  3. På udsatte steder kan det være en fordel at gentage procesessen, da det øger vandtætheden. Under brug og i vask vil imprægneringen også slides af lidt efter lidt, og dit udstyr kan have brug for en ekstra gang ind i mellem.

Hvis du ønsker at beholde imprægneringen i tøjet, skal du sørge for at vaske tøjet ved mindre end 40ᵒC, da det er nok til at vaske imprægneringen ud af tøjet igen.

Skrevet af Henrik Brændgaard

Din kurv(0)
Subtotal 0,00 DKK
  • American Express
  • Diners Club
  • Discover
  • JCB
  • Maestro
  • Mastercard
  • Visa