• ✔ FRI FRAGT OVER 599,- i DK
  • ✔ 30 DAGES FULD RETURRET OG FRI RETUR
  • ✔ LYNHURTIG LEVERING
Pakkeliste til lejr eller vandretur

Pakkeliste til lejr eller vandretur

Hvad enten du skal på lejr med spejder eller FDF, eller du skal på vandretur i naturen, kan det være svært at huske det hele. Vi har lavet en pakkeliste til dig med gode råd og vejledning.

Pakkeliste til lejr:

Generelt set gælder det på lejr, at det er sjovere at have for meget varmt tøj med end for lidt. Også når det gælder regntøj og gummistøvler! Også selvom vejrudsigten ikke siger regn. Det er surt at stå at mangle. Specielt på store lejre med mange mennesker er gummistøvler eller andet vandtæt fodtøj et must, for selv en tør græsplæne bliver hurtigt til mudder når mange mennesker går på den hele tiden.

Rygsækken pakkes bedst af barnet selv, så er man sikker på at han/hun selv kan pakke den ned igen når lejren er slut. Pak gerne de forskellige ting i gennemsigtige plastikposer.

  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Toilettaske
  • hovedpude
  • sovedyr
  • Undertøj + sokker
  • Skiftetøj
  • Varm trøje
  • Regntøj
  • Gummistøvler / vandtætte støvler
  • hue og handsker (alt efter årstiden)
  • uldundertøj (alt efter årstiden)
  • badetøj + håndklæde (alt efter årstiden og mulighederne)

  • Bestikpose / servicepose
  • Tallerken (gerne dyb)
  • Bestik
  • Mug / kop
  • Viskestykke
  • Drikkedunk
  • Sygesikringskort
  • Oplysninger på forældre
  • Plaster
  • myggespray + solcreme (alt efter årstiden)

 

Pakkeliste til vandretur:

Generelt set gælder det om at pakke så let som muligt – tag kun det med du behøver, men pas på med at spare på varmt tøj, lag på lag virker rigtig godt, for så har hvert stykke tøj flere anvendelsesmuligheder.

Når det kommer til pakning af rygsæk, pakkes det letteste nederst, yderst (væk fra ryggen) og i helt i toppen. Det tungeste pakkes ind mod ryggen og lige over hoften.

Hvis man skal have telt med, er det fristende at spænde uden på rygsækken da det fylder. Det kommer du til at fortryde fordi vægten i rygsækken bliver fordelt forkert. Telt og køkkengrej er klart det tungeste, og skal derfor pakkes ind mod ryggen, nede i rygsækken. Hvis I er flere kan det være en fordel at dele teltet op, så én har stænger og en anden teltdug og -bund.

  • God vandrerygsæk (indstillet til dig)
  • Gode vandrestøvler + sokker
  • skiftesko (det kan godt betale sig med et par lette løbesko eller sandaler – alt efter årstiden)
  • Skiftetøj
  • Varmt tøj + uldundertøj
  • Regntøj (en skaljakke er et rigtig godt bud)
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Lommelygte / pandelampe
  • telt eller hængekøje (hvis I ikke skal sove i shelter)
  • Køkkengrej (et stormkøkken er en god ide, da bålgryder fylder og vejer meget)
  • Tændstikker, lighter el. lign.
  • Spisegrej (dyb tallerken, bestik og kop/mug)
  • Opvaskemiddel, svamp og viskestykke
  • Proviant (evt. frysetørret mad, det fylder og vejer næsten intet)
  • Drikkedunk / cammelbag + ekstra vand
  • lille økse/sav
  • Toilettaske
  • Toiletpapir + håndsprit
  • Vådservietter
  • Plastikposer til skrald
  • Sygesikringsbevis
  • Førstehjælpsudstyr
  • Kniv / multitool
  • Kort / kompas
  • Powerbank til telefon

Skrevet af Cecilie Eriksen

Din kurv(0)
Subtotal 0,00 DKK
  • American Express
  • Dankort
  • Diners Club
  • Discover
  • JCB
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Visa
  • Visa Electron