• ✔ FRI FRAGT OVER 599,-
  • ✔ 30 DAGES FULD RETURRET OG FRI RETUR
  • ✔ LYNHURTIG LEVERING
Mad på tur - tips og tricks

Mad på tur - tips og tricks

Jeg deler ud af mine erfaringer med madlavning i naturen, og kommer med gode råd, tips og tricks så du kan få en god oplevelse.

Når man er afsted på tur, kommer mad hurtigt til at blive aktuelt. Men hvordan bærer man sig lige ad med at få lavet et godt måltid i det fri? Her har jeg samlet lidt tips og tricks til hvordan man kan lave et helt udmærket måltid under åben himmel, hvilket man virkelig sætter pris på efter en lang dag. Jeg har prøvet meget forskelligt, og selv den kedeligste mad, kan smage helt udmærket efter en lang dag hvor man har knoklet løs, men tænk hvis du nemt og hurtigt kunne lave noget superlækkert i stedet. Det ville jeg da i hvert fald foretrække frem for en omgang ”varm op og spis”. Og der findes virkelig mange gode opskrifter og kogebøger derude.

Mad på tur kan helt overordnet opdeles i to kategorier: om man laver maden over et bål, eller om man bruger et stormkøkken. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og nogle vil højst sandsynligt mene det ene er bedre end det andet. Det er en smagssag hvad man helst vil og vælger. Det er selvfølgelig også en mulighed at kombinere de to, så skal man bare have mere grej med.

 

Mad over bål

Fordelen ved at lave mad over bål er, at du ikke nødvendigvis behøver det store udstyr, og det er nemt at lave mad til mange mennesker på en gang, så længe du har en stor nok gryde. Udfordringerne ligger i at kontrollere temperaturerne, og det kan være noget af en udfordring.

At styre temperaturerne i din madlavning, når det foregår over bål, kan virkelig være svært. Sætter man gryden ind i bålet er det for varmt, men udenfor får den kun varme på en side. Hvis man er tålmodig nok og venter på de helt rigtige gløder, kan man komme til at kvæle dem hvis man sætter gryden op i dem, og ellers så går de hurtigt ud af sig selv. Hvordan løser man så lige de problemer?

Hemmeligheden her er et rigtig godt bål. Madlavning over bål er ikke nemt, fordi man både skal holde øje med bålet og maden på en gang. Mange kommer derfor til at lave den fejl, at de glemmer at passe bålet undervejs, og det er her det går galt. Allerede længe inden du skal spise, starter forberedelserne. Jeg har forsøgt at dele det lidt op i de forskellige dele:

  1. Det første du skal overveje er brændet. Hvis det er muligt, skal det gerne være tørt. Ellers kan du tørre brændet over bålet (men det er en helt anden historie til en anden gang). Derudover er det vigtigt at du finder brænde i forskellige størrelser. Både så du kan få gang i bålet, men også så du kan styre ilden undervejs i din madlavning, og så kan de mindre stykker ofte også bruges til at stabilisere gryden. Her kan en økse eller sav være meget behændig.

  2. Når du så har fundet en god stor stak brænde (den skal nok værre større end du lige regner med), skal du til at lave bålet. Her er der utallige metoder, og det er forskelligt hvad der virker bedst for folk. Jeg foretrækker at bygge et relativt lille bål til at starte med, så jeg er sikker på at kernetemperaturen bliver rigtig varm. Så kan jeg altid udvide bålet derfra. Jeg laver bål på samme måde, om jeg skal bruge det til madlavning eller ej, for det er det der virker for mig. Det er vigtigt at du starter med bålet i god tid før du går i gang med madlavningen, for hvis bålet ikke er rigtig varmt inden du går i gang, kommer du nemt til at kvæle det.
  1. Nu har du et godt bål, som har været godt i gang i et stykke tid. Så kan du godt begynde på maden. En fordel er at have snittet og skåret alt inden du går i gang, for vi skal helst ikke forstyrre bålet længere end nødvendigt. Efter min erfaring, virker det bedst at sprede en del af bålet en smule ud, når du skal til at sætte en gryde over. På den måde har du nogle gløder du kan arbejde over, men også et lidt mere samlet bål, som du kan tage friske gløder fra. Her er det bare vigtigt du husker at rotere gryden lidt ind i mellem, da den jo vil få mere varme fra den ene side.
  1. Mens du laver maden, er det vigtigt at holde øje med både selve bålet, og de gløder du har trukket lidt ud. Fordelen ved denne metode er, at du kan finde flere lidt større gløder inde i bålet, hvis du skal have mere varme, og hvis du skal bruge mindre varme, lader du blot gløderne dø en smule ud.

Men som sagt findes der mange måder at gøre det på, og efterhånden som du får givet madlavning over bål et par forsøg, finder du sikkert også stille og roligt ud af hvad der virker for dig.

Jeg foretrækker at lave mad over bål, når jeg er på lejr. Det er rigtig hyggeligt at stå om et bål og lave mad sammen med de små spejdere, som altid gerne er med til madlavningen. Det er også en fordel her, at man kan lave mad til hele gruppen på en gang. Og så får jeg typisk et par af de lidt større spejdere til at have ansvar for bålet mens vi koncentrerer os om maden, så skal jeg ikke tænke på det, og så lærer de noget af det samtidigt. Madlavningstid er altid hyggeligt på lejr, fordi det er noget alle er fælles om, og der kan altid bruges et ekstra sæt hænder.

 

Udstyr til mad over bål

Når du laver mad over bål, behøver du ikke det store udstyr andet end en gryde typisk. En økse eller lille sav kan også være meget anvendeligt for at kløve brænde. Til gengæld er man afhængig af at finde brænde, medmindre man selv har det med.

Hvis du synes det er for besværligt at skulle til at passe bål og gløder, og sørge for det ikke går ud, samtidig med at du koncentrerer dig om madlavningen, findes der en masse udstyr, som kan gøre det nemmere. Noget som virker rigtig godt er bålstativer, de kan sættes hen over bålet, og så kan gryden hænge i en kæde, hvor du kan regulere længden af kæden, så du nemt regulerer varmen.

En Duch Oven er også et godt redskab. Det er en form for ovn, hvor du sætter den ind i bålet, og lægger gløder på låget, så indholdet bliver varmet op fra alle sider. Det er et rigtig godt alternativ, hvis du laver mad som skal stå, uden du rører i det. For det er ikke så nemt at komme til maden, når den først står inde i bålet.

 

Madlavning med stormkøkken

Fordelen ved madlavning på et stormkøkken af en art, er helt klart at temperaturen er nem at regulere, særligt hvis det er med gas. Nogle kommer også med sprit, men her er der typisk en ring du kan lægge over beholderen, og derved styre hvor meget ilt der kommer til flammerne.

Ligesom ved madlavning over bål er det en fordel at have klargjort alle ingredienserne inden man går i gang, for man har typisk en begrænset mængde gas/sprit med, og det er rigtig surt pludselig at stå uden.

Et par ulemper ved brugen af stormkøkken er, at man kun har et blus at arbejde med, og gryder og pander som passer til, er ofte ikke ret store. Man kan godt slippe afsted med at lave aftensmad til fire eller fem personer med et stormkøkken, men det kræver sin planlægning.

Personligt foretrækker jeg at bruge et stormkøkken, hvis jeg er på vandretur, fordi det fylder mindre end bålgryder, og jeg er sikker på at jeg ikke skal bruge lang tid på at lave mad, når jeg endelig er fremme efter en lang dag. Et stormkøkken er også rigtig godt til lige at varme lidt vand hvis man har brug for en kop te eller kaffe om eftermiddagen.

 

Forskellige typer brændere

Hvis man vælger at bruge et stormkøkken der også lidt forskellige muligheder, alt efter hvad man foretrækker af muligheder og begrænsninger.

Det de fleste bruger for tiden er gasbrændere. Fordelen ved dem er, at det er nemt at justere varmen, da man kan skrue op og ned for mængden af gas. Derudover er det nemt at få fat i gasflasker, da de fleste outdoorbutikker sælger dem, og de kan også fås i mange varehuse. Ulemperne ved en gasbrænder er, at det kan være svært at vurdere hvor meget gas der er tilbage i flasken, og om det er nok til den tur man skal afsted på. Trangia er et af de førende mærker inden for stormkøkner, og de laver op til flere modeller med gasbrændere.

En anden mulighed er en spritbrænder, hvor man hælder sprit op i en lille beholder, og sætter ild til det. Her kan man også justere varmen, i og med at der er et låg til beholderen, som man kan lukke delvist til. På den måde bliver flammen mindre. Man skal dog flytte gryden før man kan komme til, og det kan være en udfordring at justere på låget, når der er ild i, uden at brænde fingrene.

Den sidste brændstofsform er en træbrænder. Her laver man et lille bål inden i en afgrænset beholder, som også giver en mulighed for at stille gryden over varmen. Fordelen ved træbrænderen er, at man ikke nødvendigvis selv skal have brænde med, da man ofte kan finde det i skoven. Man bruger små grene og kviste til den. Til gengæld er det sværere at styre varmen, når det er et lille bål man laver.

En mulighed, eller et supplement kan også være en Jetboil. Det er et ”mini stormkøkken”, men man bør ikke bruge den til andet end at koge vand, Til gengæld kan de også koge op til en liter på to minutter (lidt alt efter model). De er rigtig gode til en hurtig kop te eller kaffe, eller hvis man vælger at gå vejen med frysetørret mad.

 

Rengøring af udstyr

Når du så har været godt i gang med at lave det helt store måltid over bål, står du pludselig med en beskidt gryde. Indvendig er det ikke så svært at få den ren. Det kan være det er brændt lidt på, men det løser du nemt ved lige at stille den i blød lidt tid. Men udenpå er den fine lysegrå gryde blevet kulsort, og vand og sæbe hjælper ikke. Hvad gør man så nu? Her ligger hemmeligheden i lige at skrue tiden tilbage til inden du gik i gang med madlavningen. Du skal bruge tre ting: brun sæbe, Rens let (alternativt en stålsvamp og noget sæbe) og en god gang knofedt. Allerede inden du sætter gryden over bålet, er det en god ide at smøre den ind i et lag brun sæbe. Det gør det virkelig bare så meget nemmere at få gryden ren bagefter. Når det så kommer til rengøringen, er Rens let virkelig et produkt som er værd at investere i (og det er ikke engang dyrt!). Det er en stålsvamp, som der er en form for sæbe i. Du dypper bare svampen i varm vand, og går i gang med at skrubbe. Og det er så her knofedten kommer ind i billedet, for sod er noget genstridigt noget – men så kan du jo sende nogle andre på jagt efter knofedt, mens du selv går i krig!

Hvis I er afsted i længere tid, kan det godt betale sig at rengøre gryderne udvendigt minimum en gang om dagen, for hvis det først får lov til at sidde længe, bliver det absolut ikke nemmere at få af. På spejderlejr er det typisk en passende aktivitet til dem som ikke var med til at lave mad. På den måde har alle bidraget, og rengøring af gryder kræver ikke en minimumsalder.

 

Inspiration til retter

Okay så, I er på vej på tur, men mangler lige indkøbet inden i tager afsted, men hvad er lige gode ideer til mad i naturen? Og hvad passer til mit niveau. Der findes rigtig mange gode kogebøger derude, men jeg vil også lige foreslå nogle af mine favoritter, og så har jeg lige niveau inddelt dem lidt. Her indgår også tiden, så de sværere retter, tager typisk længere tid.

Begynderretter:

  • Svensk pølseret / biksemad
  • Pasta med kødsauce
  • Tomatsuppe
  • Pølsebrød (snobrød med en ristet pølse)
  • Brændenældesuppe

Middel niveau:

  • Pasta cabonarra
  • Risotto
  • Madpandekager (endnu bedre med hjemmelavede pandekager)
  • Frikadeller / farsbrød
  • Kylling i karry

Mest for eksperterne:

  • Pizza
  • Lasagne (er nemmest med en Duch Oven)
  • Laks med pasta
  • And med rødkål og kartofter (et godt julemåltid)
  • Risengrød
  • Æggekage

 

Grej fra begynder til hardcore

Sidst men ikke mindst, vil jeg gerne dele ledt tips og tricks til hvilket grej som er godt at have, rart at have, og hvad der bare lige gør det lidt mere lækkert. En generel lille ting som gør en stor forskel er at have lidt forskellige krydderier med. På den måde får du nemt din mad til at smage af lidt andet: og hvis du så putter det over i små poser i stedet for at tage hele bøtten med, hverken vejer eller fylder det ret meget.

Musthaves når det gælder madlavning er selvfølgelig noget at lave maden i. Et stormkøkken eller en bålgryde. Det er ikke nødvendigt at gå ud og investere i en decideret bålgryde, man kan sagtens bruge en gammel fra køkkenet, man skal bare være sikker på at den som minimum kan gå i ovnen, så burde den også kunne holde til madlavning over gløder. En rigtig bålgryde kn dog være rart, da de er lavet til formålet, og så har de typisk en hank, så den er nem at flytte på. Et andet musthave er en kniv og en ske til at røre i maden med. Mad over bål brænder lidt nemmere på end hjemme i køkkenet, så det skal røres i ofte.

Det er desuden rigtig rart at have nogle ekstra skåle til at lægge maden op på når den er færdig. En ekstra pande eller gryde kan også være en stor fordel, da det bare gør det lidt nemmere at have gang i flere ting på en gang.

Hvis det virkelig skal være luksus, kan en Duch Oven være virkelig god at have med, da den fungerer nærmest ligesom en ovn, og gør bare det hele lidt nemmere. Alternativt kan et bålstativ virkelig også bare gøre livet lettere. Fælles for disse ting er selvfølgelig at de fylder og vejer meget, og det er derfor måske ikke lige det man skal have med på vandreturen.

 

Det er mine råd, tips og tricks til madlavning i det fri. Hvis du stadig sidder med spørgsmål til din tur, er du velkommen til at kontakte kundeservice, hvor vi står klar med kyndig vejledning.

Jeg håber min lille ”guide” var brugbar, og at du får en god oplevelse med at lave mad i det fri.

Skrevet af Cecilie Eriksen

Din kurv(0)
Subtotal 0,00 DKK
  • American Express
  • Dankort
  • Diners Club
  • Discover
  • JCB
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Visa
  • Visa Electron