• ✔ FRI FRAGT OVER 599,- i DK
  • ✔ 30 DAGES FULD RETURRET OG FRI RETUR
  • ✔ LYNHURTIG LEVERING
Begynderguide til kanotur

Begynderguide til kanotur

Kanotur-tip no. 1: kom afsted  //  Kanotur-tip no. 2: yolo 

I starten af 2020 havde jeg aldrig været på kanotur før. Jeg havde nok aldrig siddet i en kano eller vidste helt, hvordan de så ud… Det var ikke engang sikkert, at jeg kunne skelne en kano fra en kajak.

Nu, et år senere, har jeg været på hele to kanoture! Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg nu praktisk talt er kanoprof, men det ville være en løgn… Jeg ved dog hvad en kano er, og jeg føler mig ret sikker i, at jeg kan udpege en kano blandt mange andre maritime fartøjer.

Så kanoprof? Nej, langt fra. Jeg vil nok stadig ranke mine kanoskills som nybegynder eller måske let øvet på en god dag. På trods af det – eller måske netop derfor – vil jeg gerne dele mine oplevelser fra den allerførste dag på min allerførste kanotur med jer; for hvis jeg kan overleve sådan en tur, så kan I måske også blive inspireret til at kaste jer ud i det?

Jeg tøvede…

Man vil jo gerne være en spontan type, ikke? Sådan én, der kaster sig ud i alt muligt nyt og ikke tænker for meget over tingene. Det vil jeg i hvert fald. Alligevel meldte jeg mig ikke til min spejdergruppes klantur med det samme. Selvom turen kun ville vare nogle få dage, og selvom der var styr på kørsel til kanostedet, booking af shelter og kano samt ruten, så føltes det uoverskueligt. Jeg var ikke sikker på, hvad man burde pakke til sådan et par dage i kano. Jeg havde heller ikke fået købt et nyt liggeunderlag, som jeg ellers manglede. Det var jo heller ikke sikkert, jeg kunne gå tidligere fra arbejde den dag – og hvad hvis jeg ikke engang kunne finde ud af at sejle i kano eller bare ville kæntre konstant? Jeg kunne finde på en masse undskyldninger.

Heldigvis overtalte de andre fra klanen mig til at tage med, og det viste sig hurtigt, at mine bekymringer var ligesom en dårlig kano: de holdt ikke vand.

De andre fra klanen gav tips til pakning, og jeg søgte lidt på nettet; jeg lånte et liggeunderlag af en veninde; og det var intet problem at gå et par timer før på arbejdet, så jeg kunne nå at komme hen til mødestedet. Jeg havde altså fuldstændig overtænkt alt. Nogle gange skal man bare tage sig sammen og komme afsted – og afsted kom vi.

Når det regner, så kig efter regnbuer

Der er altid nogle, der vil sige ”stay positive” eller noget, når man støder på problemer eller udfordringer. Vores kanotur var i hvert fald ikke problemfri, men jeg havde altså svært ved at bevare optimismen på turens første morgen…

Vi var ankommet til shelterpladsen ved Varde Å aftenen før. Efter lidt bål og snacks kravlede vi ned i soveposerne for at være friske og udhvilede til morgendagens sejlads. Der var dog ikke meget ”frisk og udhvilet” over mig, da morgenen kom. Selvom min søde veninde havde lånt mig et dejligt liggeunderlag, så kunne min gamle sovepose ikke klare Danmarks tidlige sommernætter. Efter sådan en kold nat kunne jeg heldigvis stå op til en omgang varm havregrød og te ved bålet, og så er der jo pludselig ikke et øje tørt.

Den smukke morgenidyl blev dog truet af det faktum, at jeg havde glemt at pakke opvaskebørster til os… Heldigvis lærer nød nøgen kvinde at spinde, så vi fik hurtigt kreeret en børste af græs, der sammen med et par vådservietter gjorde trangia-gryden så god som ny. Det var jo intet problem for en flok kreative spejdere som os!

Efter at have pakket vores ejendele sammen var det tid til det spændende: sejladsen. Eller først skulle man jo lige ned i kanoen, hvilket viste sig at være spændende nok i sig selv. Jeg fik langsomt placeret den ene fod i kanoen og fandt balancen. Derefter den anden fod – som desværre ikke kom langt nok. I mit fokus på at holde balancen fik jeg sat min fod ned i vandet i stedet for ned i kanoen… Heldigvis havde jeg pakket et par ekstra strømper og fandt en pose, så jeg kunne lave det smarte ’tør strømpe i pose i våd sko’-trick. Endnu en gang var en katastrofe afværget, og turen kunne fortsætte.

… men man kan ikke stoppe regnen

Vejret var godt, min fod var tør og udsigten var flot. Det var virkelig en fin tur – men lige som idyllen vendte tilbage, kom forhindringerne selvfølgelig også. Midt i åen var der væltet et træ ned (eller måske var det en gren, men overdrivelse fremmer forståelsen). Vi kunne ikke sejle under eller trække kanoerne forbi, og selve træet var ikke til at rokke. Én af kanoer kunne sejle hen og lægge sig op ad træet, og de to gutter deri stod med en økse og en sav og prøvede at få træet til at knække. Det var endda mere dramatisk, end det lyder, for anstrengelserne fra øksen og saven fik deres kano til at vippe så meget, at vi andre frygtede, de ville kæntre. Samtidig skulle vi prøve at modstå strømmen, så vi ikke ramlede ind i deres kano.

Efter en halv times huggen, saven, hiven og skubben gav træet efter, og vi kunne fortsætte. Endnu engang havde vi klaret udfordringen og kunne selvsikkert fortsætte vores færd.

Resten af dagen sejlede vi gennem natur, der mindede om Narnia (altså uden sne). Der var gamle broer, man skulle dukke sig for at sejle under, og vi sejlede gennem grønne gardiner af blade, som træerne hang ud over åen. Det lyder måske også som en overdrivelse, men det var altså magisk.

Da vi ankom til vores shelterplads, var vi godt trætte og sultne. Vi var dog fem stykker, der havde energi nok til en aftengåtur efter maden. Der gik dog ikke lang tid, før der kom et par dryp fra himlen. Der var to, der gik tilbage til vores shelters, men vi var tre, der fortsatte. Efterfølgende ville jeg dog ønske, at jeg også vendte om. Kort efter begyndte der nemlig at styrtregne. Vi løb tilbage gennem skoven men var jo drivvåde, inden vi nåede frem. Denne gang kunne ’tør strømpe i pose i våd sko’-tricket ikke bruges…

Igen kunne jeg mærke optimismen forsvinde – men igen vendte den også hurtigt tilbage; en familie havde camperet ved siden af bålhytten nær ved vores shelters, og de havde tændt et stort og varmt bål. Det viste sig at være den sødeste familie, som gav mig lov til at hænge tøjet til tørre og tilbød mig saft og popcorn. Vi havde en hyggelig snak, og da det blev tid til at sige godnat, fulgte datteren mig tilbage gennem regnen til vores shelter under hendes lille paraply. Og selvom jeg endte med at fryse hele natten igen, og at mit tøj ikke var blevet tørt morgenen efter, så endte det stadig med at blive en af de bedste ture nogensinde.

Mål: fra let øvet til øvet

Så min allerførste kanotur var virkelig god. Altså virkelig god. Det var sådan en flot rute gennem både skov og by, og det er altså bare noget særligt at slange sige gennem træerne og skulle dukke sig under gamle broer. Det var også nogle fantastiske mennesker, jeg var afsted med, som bare ville gøre hver tur til en fest.

Jeg var også så heldig at komme på tur med nogle af de samme mennesker igen, da sommerlejren bl.a. bød på kanosejlads ad Suså. Her fik jeg endnu engang testet mine evner; og jeg kan med stolthed sige, at øvelse faktisk gør mester. Eller jeg er jo ikke mester endnu, men jeg kan faktisk begynde at styre en kano! Og efter lidt flere ture tror jeg altså snart, jeg tør kalde mig øvet kanorytter i stedet for let øvet (eller måske skal jeg først finde ud af, hvad en person, der sejler kano, egentlig hedder? For ”kanorytter” lyder ikke helt rigtigt…).

Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg har sat mig op i en kano (og nok heller ikke sidste gang, jeg kommer til at dyppe min fod i vandet). Det er sådan en fed måde at komme rundt på, hvor man ser steder og syn, som man bare ikke kan se andre steder. Så i stedet for at bruge jeres forår eller sommer på en flot køre- eller vandretur, så kan I måske overveje kanoen som transportmiddel? For selv selv om I aldrig har prøvet det før, og selvom I ikke har den bedste sovepose eller glemmer opvaskebørsten, så kan I stadig få en fantastisk tur. I skal bare ud og afsted.

Annemettes guide til en vellykket kanotur

  • Tag afsted med nogle gode kammerater, der har prøvet det før. Det gælder stort set alt, at første gang er forvirrende. Derfor er det godt at have nogle med, der kan guide én lidt. MEN HUSK NU, at intet behøves at være perfekt. Det er selvfølgelig smart at have regntøj med, hvis der skal regne – men hvis du ikke får det med, så har du selv gjort dig nogle erfaringer, som du kan bruge næste gang.
  • Spørg venner om udstyr. Jeg er ikke selv en geartype, der går op i udstyr og ved en masse om det, desværre. Heldigvis kan man spørge sine venner til råds, og til låns. Hvis man ikke har så mange outdoorinteresserede venner, så er der masser af hjælpsomme ansatte ude i outdoorbutikkerne.
  • Facewipes. Alle mennesker er forskellige, men selv er jeg typen, der tager både deo, dag- og natcreme med på tur. Så er det altså luksus at kunne hive nogle facewipes frem og tørre ansigtet af og under armene og derefter påføre éns produkter. Så primitivt behøves en kanotur jo heller ikke gøres.
  • Håndsprit. Uanset om der er pandemi eller ej, er det et must.
  • Plz ikke undervurdér vejr og sol.
  • Regntøj. Det er virkelig træls at blive gennemblødt. Når først man er våd, bliver man hurtigt kold, og så skal man til at blive tør og varm igen.
  • Pandelampe. Det er både smartere end en telefon og en lommelygte, for den kan sidde i panden. Smart.
  • Powerbank. Selvom jeg ikke engang havde min telefon fremme på min kanotur, så er det altså godt at have både telefon og powerbank med, hvis det bliver nødvendigt.
  • Snacks og slik. Man skal altid have lidt proviant med. Altid.
  • Vand og vanddunke. Nogle overnatningssteder har vandposte, hvor man kan genopfylde.
  • Malerspand. Nogle af mine smarte klanmedlemmer viste mig, at man kan bruge en lille malerspand til at opbevare de ejendele, man gerne vil have til rådighed under sejladsen (fx solcreme eller ekstra strømper og en pose). Tingene forbliver tørre i spanden, og man kan binde spandens hank fast til kanoen med snor, så det ikke risikerer at flyde væk.
  • Sikkerhed. Selvom jeg mener, man bare bør kaste sig ud i nye oplevelser, så er det stadig vigtigt at have styr på sikkerheden. Tjek op på udstyr, førstehjælpskassen og diverse regler. Når det gælder kanosejlads, findes der også kurser flere steder i landet, der kan forberede én.

Af Annemette, 21 år, medlem hos BispebjergSpejderne

Skrevet af Cecilie Eriksen

Din kurv(0)
Subtotal 0,00 DKK
  • American Express
  • Dankort
  • Diners Club
  • Discover
  • JCB
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Visa
  • Visa Electron