Rektangulær sovepose
Dette er den mest traditionelle form for sovepose og ideel til dem, der gerne vil have masser af plads, når de sover. Den rektangulære form betyder, at der er masser af plads til at vende og dreje sig, hvilket giver mere komfort til de, der vrider sig om natten, end de tilspidsede soveposer. Den ekstra plads betyder, at rektangulære soveposer ikke er kendt for deres isolerende egenskaber – grundet den ekstra luft som skal varmes op.
Anbefales til: Camping eller indendørs.
Særlige egenskaber:
Masser af plads til fødderne
Lynlås kompatibel med andre soveposer
Kan åbnes fladt ud for at blive brugt som en dyne
Billige (kvaliteten er ofte derefter)
Tøndeformet sovepose
For dem, der søger samme komfort og plads som i en rektangulær sovepose, dog uden at gå så meget på kompromis med varmen, er tøndeformede soveposer en god mulighed. De har et tilspidset skulderområde og fodende for at mindske noget af den ekstra luft som i rektangulære poser. I nogle tilfælde laves de med en hætte for yderligere at maksimere de isolerende egenskaber.
Anbefales til: Camping of vandreture
Særlige egenskaber:
Hætte
Tilspidset fodende
Tilspidset top
Kan ofte klare lavere temperaturer end rektangulære soveposer
Mumie sovepose
Disse er designet til at holde brugeren varm under koldere forhold. De er formet efter kroppen med en meget tilspidset fodende og generelt i ben-området. Der er mere bredde ved hofter og skuldre og yderligere tilspidsning over skuldrene til en tilpasset hætte, der kan strammes med en snor. På den måde er du bedre “pakket ind” og der er derfor mindre luft at skulle varme op.
Mumie-soveposer er fremragende til at holde dig varm og behagelig og er normalt meget lettere at bære end rektangulære og tøndeformede soveposer. Deres tilspidsede form betyder, at der er mindre plads til at vende og vride sig, og derfor kan de være mindre behagelige for nogle mennesker.
Anbefales til: Vandreture, hvor der stilles krav til kvalitet og vægt.
Særlige egenskaber:
Lav vægt
Godt forhold mellem isoleringsevne og vægt
Hætte som kan lukkes tæt om hovedet.
Kan komprimeres og fylder derved ikke meget i oppakningen.
Dobbelt sovepose
Dobbeltsoveposer (eller soveposer til to personer) er designet til, at to voksne kan sove komfortabelt i dem. Er i som par vant til dobbeltdyne eller hvis du synes, at en enkelt sovepose er begrænsende, så er dobbeltsoveposen lige noget for dig. Den varme, som du kan få fra den kombinerede kropsvarme fra to personer i én sovepose, kan dog ofte gå tabt på grund af den løse pasform i nogle dobbeltsoveposer, som lukker for meget kold luft ind. Den dobbelte sovepose er derfor langt fra ideel til ture i naturen!
Nogle dobbeltsoveposer kan også åbnes helt med lynlås, så de bliver til to enkeltsoveposer, hvilket gør dem meget mere alsidige til de lejligheder, hvor du sover alene.
Anbefales til: Indendørs og romantiske udflugter, hvor der ikke stilles de store krav til temperaturen!
Særlige egenskaber:
Stor og tung
Hætte
Kan i nogle tilfælde lynes fra hinanden til to enkelt soveposer